Modetøj
Dit tøj sender et stærkt signal
om din personlighed, og hvis du er smart klædt på,
har du automatisk mere gennemslagskraft. Derfor er det svært
at ignorere modetøj, hvis du vil have opmærksomhed
og succes.
Der er tre bastioner for modetøj i
Europa: London, Paris og Milano. Her holder de store, kendte
modehuse til, og det er også her, at vi finder de
førende modemagasiner, de førende modeopvisninger
og de førende butikker. De seneste år er der
dog kommet flere nye, vigtige byer på modetøjets
verdenskort, fx har København haft stor succes med
at profilere sig med årlige shows, som har fået
stor opmærksomhed.
Stil og mode
En mode eller en trend opstår typisk,
fordi en bestemt stilart pludselig boomer, pga. forskellige
former for påvirkning. Det kan være reklamer,
designere, journalister, hippe personligheder, kunstnere
eller folk fra undergrunden, der går imod de gældende
normer og regler for, hvad der pt. er det rigtige modetøj,
ofte som et modtræk til den tidligere mode. I dag
forsøger modehuse og tøjfirmaer at foregribe
næste sæsons efterspørgsel ved at iagttage
grupper af mennesker, der regnes for trendsættere
(og dermed bliver det).

Det er ikke ualmindeligt at stille tøjmode
over for tøjstil som kontraster. Tøjstil er
i den forbindelse en særlig måde at vælge
sit tøj, der er mere uafhængig af den gældende
tøjmode – og derfor mindre omskiftelig: Tøjstil
ændrer sig også, men langsommere.
Det er med modetøj som med vejret: Alle har en mening om
det – også dem, der siger, der er ligeglade.
Selv om der gennem årene er gjort mange forsøg
på at definere modens mekanismer, er det aldrig rigtig
lykkes. Men ligesom meteorologerne er blevet bedre og mere
præcise i deres forudsigelser, er diverse designere,
trendspottere, modejournalister også blevet bedre
til at forudsige næste nye tendens inden for modetøj.
Selv en treårig pige ved, at modetøj
skifter fra år til år. Nogle gange skal kjolerne
være lange, andre gange korte, snævre, vide,
blomstrede, sorte, glatte, rå, ru osv. Selv om moden
altid har skiftet (stenaldermanden gik anderledes klædt
end jernaldermanden), er der en klar tendens til, at variationen
foregår i et stadig højere tempo.