Julie sandlau smykker
Julie Sandlaus smykker er inspireret af forskellige tværkulturelle
trends, som hun opfanger på sine mange rejser, og
som i det endelige udtryk bliver kombineret med skandinavisk
minimalisme. Den store verden møder den lille, kan
man sige. Det lå ellers ikke i kortene, at Julie Sandlau
skulle være smykkedesigner, da hun ellers var godt
i gang med jurastudiet. Men det kriblede med skabertrang,
og i 2002 tog hun springet og startede smykkevirksomheden
med sin mand.
To årlige kollektioner
Siden grundlæggelsen i 2002 har hun
gennemgået en rivende udvikling. I dag bliver
Julie Sandlau smykker forhandlet i mere end 300 højt
profilerede butikker verden over såsom SAKS Fifth
Avenue, Calypso, Harvey Nichols, Paul & Joe, 10 Corso
Como, Barneys NY and United Arrows. I April 2006 åbnede
den første Julie Sandlau flagship store i hjertet
af københavn. Der kommer to årlige kollektioner
af Julie Sandlau smykker, som dog suppleres med særlige
mellemkollektioner i forbindelse med de store smykkedage:
jul og Valentines Day.
Modebevidste kvinder i alle aldre går
med Julie Sandlau smykker. Mange af disse kvinder er kendte.
Således tæller kundekredsen både internationale
og danske berømtheder såsom Reese Witherspoon,
Jessica Simpson, Kiera Knightley, Gwyneth Paltrow, Drew
Barrymore, Cindy Crawford, Helena Christensen, Iben Hjejle
og Sofie Lassen-Kahlke. . For nylig kunne man opleve et
par klassiske Julie Sandlau smykker i den populære
film Dreamgirls med både Beyonce Knowles, Anika Noni
Rose og Oscar-vinder Jennifer Hudson.
Inspirationen til Julie Sandlau smykker går
ikke kun ud i verden, men også tilbage i tiden. Det
så man fx med efterårskollektionen 2007, der
var inspireret af 1950'ernes glamourøse kvinder med
pastelfarver som sart rosa, elfenben og isblå. Der
er også noget romantisk over Julie Sandlau smykker.
Hun har sagt om sine smykker, at de skal være, som
når man kigger i mormors gamle smykkeskrin og pludselig
finder et unikum.