iPhone
Der var noget nær massehysteri i luften,
da iPhone kom på det amerikanske marked den 29. juni
2007. Medierne havde i lang tid skrevet om det nye vidunder,
så forventningerne var enorme, da telefonen endelig
kom på markedet.
I første omgang var det kun amerikanerne, der havde
mulighed for at købe den nye iPhone, og der var derfor
adskillige utålmodige europæere, som tog flyveren
over Atlanten for at anskaffe den eftertragtede gadget.
Den nye iPhone kom dog efterhånden i butikkerne i
Europa i løbet af 2008.
Revolutionerende, men har også mangler

Apples iPhone viser, at det kan betale sig
at begynde helt forfra i stedet for at blive ved med at
pudse på fine, men fortærskede brugerflader.
På den måde har iPhone nået det, som ingen
anden mobil har fået succes med – den er ikke
blot flere funktioner i ét. Den er en livsstil og
en følelse. Forfatteren og journalisten David Pogue
mener, at iPhone har levet op til virakken: »iPhonen
er revolutionerende, men den har også mangler. Den
har substans og stil. Den gør ting, som ingen telefon
har gjort før, men den mangler også features,
som man kan finde på selv de simpleste mobiltelefoner,«
skriver David Pogue.
En af de mest nyskabende ting den nye iPhone
er den næsten ridse-fri touchscreen, der er
specifikt skabt til brug af en finger, eller flere fingre
til multi-fingerberørings føling (brugt til
at scrolle i billeder, musik med mere). Særligt når
man surfer på nettet er brugerfladen i iPhone revolutionerende:
Med fingerspidserne kan man scrolle i alle retninger, klikke
på link og zoome ind og ud.
Det virtuelle tastatur popper op, når
man har brug for at skrive noget på sin iPhone, der
har automatisk stavekontrol og en dynamisk ordbog, der kan
lære nye ord. Det smarte ved dette virtuelle tastatur
er, at selv om du kommer til at trykke på bogstavet
ved siden af det du ville så finder den ordet i ordbog
og retter det for dig. Der er mange andre spændende
funktioner i den nye Phone: kamera, multimedie-afspiller,
mobiltelefon og diverse internet-tjenester (fx vejrudsigt,
YouTube-browser, Google); herunder e-post, sms, web browsing
og trådløs forbindelse. Der er folk, de mener
at iPhone ikke alene er den bedste telefon, men også
den bedste iPod til dato.