Blu Ray medier
Kan du huske, dengang der fandtes to formater til videoafspilning?
Engang, før internet og DVD’er blev hverdagskost
blev der faktisk udkæmpet et drabeligt slag om markedsandele
for de to medieformater BETA MAX og VHS. Som bekendt gik
VHS ud af dysten med sejren – præmien blev et
verdensomspændende videoformat, der i løbet
af få år udkonkurrerede BETA MAX totalt.
I dag udkæmpes en lignende kamp. Nu hedder de stridende
parter DVD HD og Blu Ray medier. Blu Ray medier er et lagringsformat,
der kan rumme op til 50 gigabyte, hvilket er nærmest
absurd meget – set i 2007. Vilkårene kan meget
vel ændre sig i løbet af de næste få
år.

Formindsket format
Prisen på et Blu Ray medie er omkring 125 kr. for
en enkeltlagringsversion, der kan rumme op til 25 gigabyte.
De er dog endnu kun tilgængelige fra udenlandske netforretninger,
men det kan meget vel være et spørgsmål
om tid, før de introduceres på det danske marked
i fuld skala.
Det er altid en stor diskussion, hvor meget man bør
kunne lagre på sin hard disc. Faktum er, at formaterne
bliver mindre og mindre, med plads til mere og mere. År
for år introduceres nye og spændende løsninger
på lagrings-problematikken og Blu Ray medier er et
spændende løsningsforslag.
Det er SONY, der står bag de CD lignende produkter.
Foreløbig kan de kun ”skrives” på
én gang, men SONY meddeler at en ”rewriteable”
udgave er på vej. Med denne vil Blu Ray medier kunne
gøre det ud for de fleste hard diske, der i dag tjener
til back up af store projekter.
Den gode nyhed er, at hvis Blu Ray systemet slår
igennem, vil det medføre en væsentlig forbedring
i f.eks. afviklingen af spillefilm, fordi den megen plads
vil gøre det muligt for filmproducenterne at lægge
filmen i en meget flot kvalitet. Det vil mange sikkert hilse
velkomment! Men indtil videre kan det dog anbefales at slå
koldt vand i blodet og følge slaget om formaterne
lidt på afstand – Blu Ray medier er endnu et
kostbart alternativ til en DVD. Men det kan meget vel ændre
sig.